Velkommen til
Omsorgsteamet
- Bostøtte med forståelse
Omsorgsteamet tilbyder § 85 støtte til borgere med psykiske lidelser eller sociale handicaps, der bor i eget hjem og har behov for hjælp til at få hverdagen til at fungere. Tilbuddet henvender sig til borgere i alderen 18-68 år.
Vi sætter fokus på borgerens hverdag!
Vi tilbyder støttende, og guidende vejledning, for at borgeren kan begå sig i sociale-, praktiske-, og personlige forhold. Hos Omsorgsteamet er det vigtigt at få sat fokus på borgerens hverdag. Vi arbejder med indhold der skaber bedre livskvalitet for hver enkelt.
Vi tager ud til den enkelte borger, og hjælper dem med at strukturere deres hverdag. Dette kan gøres på forskellige måder, og sammen med borgeren laver vi en plan for hvordan Omsorgsteamet kan hjælpe.
Omsorgsteamet guider, vejleder og støtter den enkelte borger, med udgangspunkt i borgerens baggrund. Vi lærer den enkelte borger at begå sig i sin egen bolig, og tage ansvar for eget liv.
Vi arbejder ud fra relationsdannelse, tillid, modning og personlig udvikling. Under hele forløbet, er der fokus på borgeren og dennes individuelle ønsker. Vi arbejder med struktur i hverdagen og opretholdelse af sociale færdigheder. Igennem pædagogiske behandlingsplaner, struktur og sundhedsfaglig viden, arbejder Omsorgsteamet målrettet med hver enkelt borger.
Igennem behandlingsplanerne er der fokus på at bryde uhensigtsmæssige mønstre og igangsætte en positiv udvikling hos borgeren. Vi forsøger at vedligeholde og øge livskvaliteten hos hver enkelt borger.










“Life is full of misery, loneliness, and suffering, and it’s all over much too soon.”
Vi vil i Omsorgsteamet hjælpe med at bekæmpe hjemløshed i Danmark!
Alle medarbejdere i Omsorgsteamet er derfor uddannet i § 85a bostøttemetoderne CTI og ICM.
Vi er uddannet hos konsulenthuset HousingFirstDanmark.
Læs mere herom på: www.housingfirstdanmark.dk
Undervisningen lever op til lovgivningen og er i sammenhæng med Socialstyrelsens anbefalinger og retningslinjer.


Tilbud til borgere i eget hjem med psykisk lidelse eller sociale handicaps.
Hos Omsorgsteamet fokuserer vi på at udvikle og vedligeholde borgerens ressourcer og færdigheder. Vores mål er at skabe de rette rammer og indhold, der hjælper beboeren til at leve så normalt et liv som muligt.
Vi mener, at alle fortjener et godt liv. Derfor møder vi mennesker dér, hvor de er, og tilbyder hjælp baseret på deres individuelle forudsætninger og behov. Vores tilgang er respektfuld og empatisk, idet vi værdsætter hvert enkelt menneskes unikke situation og ressourcer.
Vi lægger stor vægt på dialog og kommunikation. Det er afgørende, at borgeren til enhver tid kan henvende sig til Omsorgsteamet med spørgsmål eller bekymringer. Gennem åben og kontinuerlig dialog sikrer vi, at borgerens stemme bliver hørt, og at deres behov og ønsker bliver taget alvorligt.
Vores professionelle og engagerede medarbejdere arbejder tæt sammen med borgeren for at skabe en meningsfuld og stabil hverdag. Vi tilbyder støtte og vejledning inden for en række områder, herunder dagligdagsstruktur, personlig pleje og hygiejne, sociale færdigheder samt praktiske opgaver i hjemmet. Vores mål er at fremme borgerens selvstændighed og livskvalitet gennem skræddersyet støtte og omsorg.
Skriv her
Kontaktoplysninger
- info@omsorgsteamet.dk
- +45 30 63 21 75
- +45 25 37 56 66
- CVR: 36033118
Vi arbejder med at udvikle beboerens individuelle ressourcer, behov og færdigheder!
Hos Omsorgsteamet arbejder vi med at udvikle borgerens individuelle ressourcer, behov og færdigheder.
Idéen er at yde en kvalificeret indsats overfor marginaliserede borgere i deres eget hjem. Det er vigtigt for os at borgeren får indflydelse på sit eget liv og dermed danner sig et godt leve miljø med menneskelige værdier.
Vi gør meget ud af smidighed og fleksibilitet i vores indsats og dette ud fra borgerens behov på et givet tidspunkt eller i en given situation – selv om det betyder at der må ændres på planer eller etableres en ekstra indsats – erfaringen viser, at denne ”ekstra mil” som vi er villige til at gå, er stærkt medvirkende til, at borgeren føler sig tryg, føler sig mødt, og bliver i stand til at udvikle sig.